Modbetingning.


Hvis hunden f.eks. er bange for andre hund, kan vi starte træningen ved en træningsplads for hunde dog så langt væk at din hund vil spise godbidderne. Hver gang din hund ser de andre uden at reagere belønner du. Beløn hunden blot for at sidde og kikke. Synet af hunde som tidligere udløste angst, vil langsomt blive udløse savlen, logren og anden ”glad” adfærd hos hunden i stedet – der er sket en modbetingning.

Når du vil bruge modbetingning, er det vigtigt at starte så langt væk fra det hunden reagerer på at den er i stand til at modtage belønningen du tilbyder den – ellers vil du ikke få den ønskede effekt. Ved modbetingningstræning er det ikke så vigtigt hvad hunden gør – pointen er bare at servere belønningen samtidig med at hunden ser, hører eller lugter det den reagerer på, uafhængigt af hundens adfærd.

Vi kan fremskynde habitueringen ved at belønne en specifik adfærd i situationer hvor den reagerer. Hvis hunden har en ynglings adfærd, som den tilbyder og har lært den godt, så kan du denne og få hunden til at vise adfærden i nærheden af det den reagerer på.

Du kan belønne at hunden ser på dig eller en anden enkel adfærd. Når hunden får belønning for en kendt adfærd gentagne gange, vil det fremskynde habitueringen og reducere det negative ved situationen. Så længe hunden vil spise godbidderne er belastningen er ”tilpas” for at opnå habituering.