Højde:  41 cm.

Vægt: 8-10,5 kg.

Levetid: 11-14 år
 

Oprindelsesland:
Storbritannien

Farver: Blå, leverfarvet eller sandfarvet med eller uden tanfarvede aftegninger.

Den er venlig og meget hengiven, når den er i ro, den lader sig ikke stresse. Den er vagtsom og modig, når den mener, der er grund til det. Meget kærlig i forhold til familien, den vil gerne have kropskontakt, men lidt reserveret over for fremmede.

Bedlington terrieren har behov for at løbe frit. En god soveplads hvor den kan rulle sig sammen på en regnvejrsdag. Hvis Bedlington skal trives bør den aktiveres og udfordres mentalt, gerne hverdag men mindst hver anden. Den er hurtig og opfindsom, kvik. Man skal være forberedt på, at hunden har et stærkt jagtinstinkt. Den jager gerne alt, hvad der rører sig, og når den får fært af et bytte, reagerer den lynhurtigt. I den situation er den svær at kalde hjem.

Med en planlagt og gennemtænkt socialisering og miljøtræning får man en hund der kan være med overalt.

Bedlington værdsætter hastighed og fart, som f.eks. i agility. Vildt spor er godt og den kan også lære lidt lydighed i moderate mængder, men udholdenhed i den forbindelse er ikke racens mest fremtrædende træk. Variation og korte træningsprogrammer er vigtige ingredienser til et vellykket resultat. Rigtig lange gåture, cykelture og måske en svømmetur i ny og næ er også værdsat.

Pelsen er uldagtig og uden underuld. Den fælder ikke. Pelsplejen er omfattende. Hårene har tendens til at sno sig sammen, så hunden skal friseres igennem ofte og bades jævnligt. Pelsen klippes i facon ca. hver anden måned.


 

 

Grav- og rottehunde.

Karakteristika:

Stor vildtinteresse især småvildt – katte, harer, rotter, mus og ræv.

Slår byttet ihjel.

Nysgerrig og opmærksom.

Går i grave og huler alle huller.

Venlig mod mennesker.

Har forsvar for mad og dig.

Følsom kropszone og individzone.

Denne gruppe hunde er arbejdsvillige, energiske og nysgerrige og vil gerne undersøge og grave i alle huller og åbninger. Hunden har en naturlig interesse i genstande, det er en alsidig hund, der kan lide at bruge sit hoved, når den bemærker noget nyt eller ændringer.

Du skal aldrig skændes med hunden, det går let i forsvar, den er stædig og meget selvstændig. Hunden blev brugt som gårdhund men mest til jagten. Specielt skadedyr ræv, grævling, mår, vildkat og rotter. Der skal et særligt temperament til for at løse disse opgaver. Den har selvsagt stor interesse for småvildt og den slå det ihjel uden tøven. De har som flok været på jagt sammen med rytter.

En Terrier har et tryk i sit bid på 2,5 T det samme som en schæfer. 

Hunden har forsvar for dig/familien og mad. Den er venlig og vil gerne møde andre mennesker.

Rottehunden skal have lov til at arbejde, gerne næsearbejde som at søge og gå spor. Agility passer også til disse kvikke, hurtige hunde. Bemærk, at når hunden står på høje forhindringer, kan den blive for selvsikker. Brug gerne en sele eller en blød fleecekrave på små hunde. kæder og fast halsbånd øger deres kamplyst. Når du skal løfte en rottehund, er det bedst at have begge hænder rundt om kroppen. Undgå at løfte terrieren i nakkehuden eller halen, men træn den gerne i håndtering.

Den har zoneforsvar, selv den lille hvalp kan knurre og forsvare ting, der er værdifulde i en hunds verden. Mange hundeejere bliver ængstelige og bange, andre bliver vrede, når deres hvalp knurrer. Rådene har næsten altid handlet om at straffe hunden "ellers" kan den tage magten og blive farlig. men det er det modsatte, det er straffen, der gør hunden farlig over tid. Den forstår ikke, hvorfor den ikke må forsvare sin ejendom som ulve og beholde det, den ejer.

Zoneforsvar har intet at gøre med at stige til højere rang.