Parson russel terrier
 

Højde: 
Hanner 35 cm.
Tæver 33 cm. + - 2 cm

Vægt: 5-8 kg.

Levetid: 12-15 år
 

Oprindelsesland:
Storbritannien

En Parson er beregnet til arbejde. Det er aktivt og smidigt, bygget til fart og udholdenhed. Racen er opdrættet for at arbejde under jorden, hvilket gør at det er vigtigt både være stædig og være i stand til at træffe selvstændige beslutninger. Den kan være hidsig og vise terrier-temperament, men efter et rigtigt træning bliver den livlige og legesyge hund rolig og venlig og er glad for at overtage ejerens seng.

Parson har allerede i den første uge i sit nye hjem brug for få faste rutiner, klare grænser og en rolig, venlig og målrettet opdragelse. Racen er meget opmærksom og har en hurtig indlæringsevne. En Parson skal deltage i hvalpe- og hundetræning for at lære at være sammen med andre hunde og forskellige racer. Ikke kun hvalpen, men også den voksne hund vil altid være der hvor der sker noget. Parson beskytter både mad og territorium, så det er godt at nedtone vagtadfærden, ellers vil det være meget gøende. Hvalpen har brug for meget kropshåndtering så tidligt som muligt og den bør trænes i at stå på bordet til fremtidige pels pleje. Det er vigtigt at give hunden meget tid og opmærksomhed. Racen er krævende og ikke en rigtig god første gangs hund.

Racen bliver voksen i 2-3 årsalderen.

Parson er en meget alsidig hund. For at have det godt har den brug for regelmæssig motion og aktivering hver dag. Parson er glad for at følge sin ejer i alle tænkelige aktiviteter og er vanskelig at gøre træt. Jo mere du giver den, jo mere ønsker den.  Det er en jagtterrier, og hvis du ikke vil bruge denne evne, skal du træne ”ikke jagt” Men er der et hul at krybe ind i og en eller anden gnaver så vil det sandsynligvis ikke afholde sig fra jagt.

Alt fra lange vidunderlige skovvandringer, til at løbe ved siden af ​​en cykel eller være med på løbeturen. Alt, hvad der har med næsen og hundens gode lugtesans at gøre, spor af forskellige slags, men også lydighed og agility kan tilfredsstille hundens aktivitetsbehov.

Racen forekommer i både en ruhåret og en glathåret variant. Pelsen er i begge tilfælde grov, tæt og glat tilliggende. Forskellen ligger i hårstrukturen og mængden af underuld. Pelspleje og fældning er minimal. En jævnlig gennembørstning fjerner de fleste løse hår.

Grav- og rottehunde.

Karakteristika:

Stor vildtinteresse især småvildt – katte, harer, rotter, mus og ræv.

Slår byttet ihjel.

Nysgerrig og opmærksom.

Går i grave og huler alle huller.

Venlig mod mennesker.

Har forsvar for mad og dig.

Følsom kropszone og individzone.

Denne gruppe hunde er arbejdsvillige, energiske og nysgerrige og vil gerne undersøge og grave i alle huller og åbninger. Hunden har en naturlig interesse i genstande, det er en alsidig hund, der kan lide at bruge sit hoved, når den bemærker noget nyt eller ændringer.

Du skal aldrig skændes med hunden, det går let i forsvar, den er stædig og meget selvstændig. Hunden blev brugt som gårdhund men mest til jagten. Specielt skadedyr ræv, grævling, mår, vildkat og rotter. Der skal et særligt temperament til for at løse disse opgaver. Den har selvsagt stor interesse for småvildt og den slå det ihjel uden tøven. De har som flok været på jagt sammen med rytter.

En Terrier har et tryk i sit bid på 2,5 T det samme som en schæfer. 

Hunden har forsvar for dig/familien og mad. Den er venlig og vil gerne møde andre mennesker.

Rottehunden skal have lov til at arbejde, gerne næsearbejde som at søge og gå spor. Agility passer også til disse kvikke, hurtige hunde. Bemærk, at når hunden står på høje forhindringer, kan den blive for selvsikker. Brug gerne en sele eller en blød fleecekrave på små hunde. kæder og fast halsbånd øger deres kamplyst. Når du skal løfte en rottehund, er det bedst at have begge hænder rundt om kroppen. Undgå at løfte terrieren i nakkehuden eller halen, men træn den gerne i håndtering.

Den har zoneforsvar, selv den lille hvalp kan knurre og forsvare ting, der er værdifulde i en hunds verden. Mange hundeejere bliver ængstelige og bange, andre bliver vrede, når deres hvalp knurrer. Rådene har næsten altid handlet om at straffe hunden "ellers" kan den tage magten og blive farlig. men det er det modsatte, det er straffen, der gør hunden farlig over tid. Den forstår ikke, hvorfor den ikke må forsvare sin ejendom som ulve og beholde det, den ejer.

Zoneforsvar har intet at gøre med at stige til højere rang.