Muskel- & forbudte hunde. 

Miljø- og fødevareministeriet

Bekendtgørelse af lov om hunde:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1373  

Vejledning om hundelovens forbudsordning, regler om skambid mv.:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/9956

En hund bliver aldrig bedre end den ejer eller træner den møder på sin vej

Forbudte hunderacer

Hundelovens forbudsordning forbyder besiddelse og avl af nedenstående 13 hunderacer og krydsninger, hvori en eller flere af de 13 racer indgår: Du kan klikke på hunderacen og læse mere om den

Amerikansk staffordshire terrier

Boerboel

Centralasiatisk ovtcharka

Dogo argentino

Fila brasileiro

Kangal

Kaukasisk ovtcharka

Pitbull terrier

Sarplaninac

Sydrussisk ovtcharka

Tornjak

Tosa inu

​Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2010 (Pitbull terrier og Tosa inu har dog været forbudt siden 1991).

Du kan se mere ved at klikke på en af nedenstående

• Muskelhunde
• Kendetegn for en Muskelhund
• Andre racer
• Observationslisten
• Molosser
• Tips og træning

Boerboel

Boerboelen er en stor stærk og muskuløs hund.

Ifølge racestandarden er højden for en han 64-70 cm. Dog accepteres større hanner så længe deres proportioner er korrekte. Højden for tæver bør ligge på 59-65cm.

Vægten for en Boerboel svinger typisk fra den lille tæve på 45 kg til en velvoksen han på 70 kg.

Boerboel er den eneste race i verden, der udelukkende er specielt avlet til at beskytte og bevogte uden aggression. Af den grund, er en Boerboel meget territoriel og vogtende overfor sin familie og ejendom.

Boerboel er ikke velegnet til uerfarne hundeejere, da racen er tilbøjelig til at dominere ejeren

Ordet "Boerboel" stammer fra "Boere" afrikaans / hollandske ord for "bonden". Boerboel, oversætter som enten "Bondens hund" eller "Boere hund".

>Til toppen<

Amerikansk staffordshire terrier

Amstaff er en middelstor hunderace med en kompakt og stærk muskuløs krop. Den er noget længere end den er høj, med forholdsvis korte ekstremiteter, et forholdsvis stort hoved med kraftfulde kæber og et semikort snudeparti. Pelsen er glat og tilliggende. Alle farver er tilladt, men mere end 80 % hvidt, solbrun, leverfarvet eller sort er ikke at foretrække. Højde 44 - 48 cm og vægt 16–23 kg.

Amerikansk Staffordshire terrier, også kendt som Amstaff, er en mellemstor, korthåret amerikansk hunderace. I den første halvdel af det tyvende århundrede blev racen accepteret af American Kennel Club, under navnet Amerikansk Staffordshire Terrier i 1936. Navnet blev ændret for at markere forskellen fra hunderacen Staffordshire Bull Terrier fra England.

Englænderne havde en bulldograce i flere hundrede år. De blev brugt til at slås mod tyre og bjørne, mens englænderne morede sig, og væddede om kampenes udfald. Kampe mellem hunde og tyre blev forbudt i 1802, og kampe mod bjørne i 1835 i UK.

Derefter blev der avlet blandinger mellem bulldogs og mindre, men aggressive terriere, som overklassen under jagt brugte til at dræbe ræve med. Bønderne brugte de aggressive terriere til at dræbe mindre dyr på deres ejendomme.

I midten af 1800-tallet blev Staffordshire Bull Terrieren fremavlet, som den perfekte kamphund på trods af, at kampe hund mod hund også var blevet forbudt i UK i 1835. Det var dog nemt at skjule disse kampe for myndighederne i forhold til kampe mod tyre og bjørne. Amstaff er en større amerikansk kamphunderace som nedstammer fra Staffordshire Bull terrieren, som jo var populære kamphunde i UK og derefter også i USA i 1800-tallet.

De blev brugt til pit fights, og hundene blev kaldt Pitbull. Amerikansk pitbull terrier blev i 1898 anerkendt af United Kennel Club (UKC) som sin egen hunderace. Hunderacen er imidlertid ikke anerkendt blandt andre internationale kennelklubber. Hundetypen var populær, men racen lidt homogen. Dette resulterer i, at nogle opdrættere startede opdræt efter bestemte linjer, hvor kamphundslinjerne blev "undertrykt". Årsagen var, at hundekampe også blev forbudt i USA, og så påstod man derefter, at racen var "fredelig og godmodig", så avlen ikke blev forbudt. Hundekampene fortsatte jo i det skjulte, som det jo stadig gør i dag.

Disse hunde fik navnet American Staffordshire Terrier. Typen blev anerkendt som egen hunderace af American Kennel Club (AKC) i 1936, den gang under navnet Staffordshire Terrier. Fra 1972 blev præfikset amerikansk lagt til navnet, for at undgå forveksling med Staffordshire Bull Terrier.

Amstaff er primært blevet avlet for sit eksteriør, og påstanden om dens egenskaber som familiehund, men de bruges, som nævnt ovenover stadig som kamphunde, hvor folk morer sig, og vædder om kampenes udfald mens Amerikansk Pitbull Terrier gerne har været avlet for sine brugsegenskaber. Amstaff og Amerikansk Pitbull Terrier kan imidlertid regnes som varianter af samme hund, hvoraf den førstnævnte er mest homogen. UKC tillader således amstaffer på sine udstillinger. Ligeledes tillader AKC Amerikansk Pitbull Terrier på sine, dog kun så længe hundene tilfredsstiller Amstaff standarden og har sine registreringspapirer i orden. Hvis hunden først er registreret som en Amerikansk Pitbull Terrier hos UKC, anerkendes den ikke af AKC. Derimod kan den godt registreres som en Amstaff hos AKC først, og derefter som en Amerikansk Pitbull Terrier hos UKC. Da anerkendes den af AKC. FCI anerkender kun Amstaff.

>Til toppen<

Centralasiatisk ovtcharka

Ovtcharka betyder hyrdehund, men den centralasiatiske ovtcharka er ikke en hyrdehund i vestlig forstand, men en atypisk vogterhund. Den stammer fra området mellem Uralbjergene i Rusland, Det Kaspiske Hav, Tyrkiet og det vestlige Kina i øst.

Det vides ikke hvornår racen opstod, men racen regnes som meget gammel og kan være flere hundred år gammel. I Asien bliver den mange steder brugt som ren kamphund.

Højde mindst 65 cm og vægt fra 40 kg

>Til toppen<

Kangal

Kangal (Kangal Çoban Köpeği) er en hunderace fra Tyrkiet. Den har fået sit navn efter distriktet Kangal i provinsen Sivas. Det er en hyrdehund og vagthund, en af flere lokale og regionale varianter af racen, der er blevet internationalt kendt under racenavnet anatolisk hyrdehund (Çoban Köpeği). Denne hund har været i dette område i flere tusinde af år.

Højde 65-85 cm og vægt 40-70 kg

>Til toppen<

Kaukasisk ovtcharka

Kaukasisk ovtcharka (FCI# 328 Kavkazskaïa ovtcharka) er en stor vagthund af molossertypen. Den stammer fra Kaukasus-bjergene, hvor den er blevet brugt til at vogte kvæg og ejendele gennem århundreder. Rusland regnes som hunderacens hjemland.

>Til toppen<

Amerikansk bulldog

Den amerikanske bulldog er en kraftfuld og aletisk hund med kraftig muskulatur. Hanen er typisk større og mere muskulær end tæven. Kroppen er lidt længere end halen. Hovedet er stort og bredt med en bred snude. Ørene er små til medium i størrelse, der er højt sat. Fra naturen har den amerikanske bulldog ører, der falder ned, hvilket også foretrækkes som udseende. Pelsen er kort og farverne findes i hvid, farveplettet eller stribet. Albinisme er diskvalificerende.

De essentielle egenskaber for en amerikansk bulldog er evne til at fungere som arbejdshund og formår at beskytte personlig ejendom frygtløs.

Højde 50–71 cm og vægt 27-54 kg

Den oprindelige bulldog blev bragt fra Europa til Amerika før 2. verdenskrig og så anderledes ud end den amerikanske bulldog, som vi kender den i dag. Avlsarbejdet bulldoggen begyndte, hvor bulldoggen blev avlet med øvrige hunderacer, således at temperament og funktion kunne anvendes af landmænd og farmere til indfangningsarbejde af landbrugsdyr samt beskyttelse af afgrøder, der blev spist eller ødelagt af vilde hunde og vildtlevende svin.

I 1970'erne og 80'erne var det stort set kun landmænd og farmere, der anvendte den amerikanske bulldog. I begyndelsen af 1980'erne fik tre opdrættere indflydelse på udviklingen af den amerikanske bulldog. Disse opdrættere var henholdsvis Joe Painter (Chicago), Alan Scott (Alabama) og John D. Johnson (Georgia). Disse opdrættere havde forskellige betragtninger i forhold til hvilken retning avlen skulle trækkes.

Joe Painter var primært interesseret i kamphunde og hans amerikanske bulldog blev avlet med den amerikanske Pitbull Terrier

Alan Scott havde interesse i at avle den amerikanske bulldog i retning af ren arbejdshund.

John D. Johnson havde samme indstilling til avlsarbejdet som Alan Scott indtil sidst i 1970'erne, men ønskede derefter at avlsarbejde, der skulle fremme en større amerikansk bulldog.

I dag benyttes den amerikanske bulldog stadigvæk som arbejdshund i forbindelse med undsluppet svin samt beskyttelse mod vilde hunde. Hunden anvendes naturligvis også som kæledyr. Desværre forekommer der stadigvæk brug af 'Painter-linjen', hvor formålet er kamphunde i forbindelse med arrangerede hundeslagsmål. Fænomenet med hundekampe, hvor den amerikanske bulldog er indblandet kan spores tilbage til 1940'erne.

>Til toppen<

Pitbull terrier

Racen er kraftfuld og stærk. Tæver vejer 14-22 kg, mens hanner vejer 16-27. Nogle kan dog komme op på 30-35 kg, eller ned på 10 kg. De er 40-50 cm høje.

Hunderacen blev avlet som kamphund.

United Kennel Club (UKC) i USA står alene med følgende karakteristika for hunderacen:

De væsentlige karakteristika ved APBT er styrke, selvtillid og livsglæde. Denne race er ivrig efter at behage og er fyldt til randen med begejstring. APBT er gode familiehunde og har altid været kendt for deres kærlighed til børn. Da de fleste APBT'er udviser en vis grad af aggression overfor andre hunde, og på grund af deres stærke fysik kræver APBT en ejer, der omhyggeligt vil socialisere og lydighedstræne hunden. Racens naturlige agility-egenskaber gør den til en af de dygtigste hunde til at klatre, så et godt hegn er et must for denne race. En APBT er ikke det bedste valg som vagthund, da de er meget venlige, selv overfor fremmede. Aggressiv adfærd overfor mennesker er ukarakteristisk for racen og særdeles uønsket. Denne race har en meget god ydeevne i konkurrencer på grund af sin høje intelligens og sin vilje til at arbejde.

Racen er ikke anerkendt af American Kennel Club (AKC) og den interaktionelle hund organisationen Fédération Cynologique Internationale (FCI).

Racen blev fremavlet i løbet af 1800-tallet gennem krydsninger af terrier og bulldog for at få en hunderace med terrierens smidighed og fart og bulldogens styrke. Hundene blev bl.a. brugt i kampe med tyre og bjørne til underholdning, men senere også til hundekampe, hvor hunde angreb hinanden.

>Til toppen<

Tosa inu

Tosaen varierer betydeligt i størrelse: Den japanske race vejer generelt imellem 36,3 – 54,4 kg, hvorimod de ikke-japanske opdrættede vejer fra 60 til 100 kg og en størrelse fra 62 til 82 cm ved manken. Pelsen er kort, glat og rød og sjældent sort. Pelsplejen er normalt minimal.

Tosa (土 佐) er en hunderace af japansk oprindelse. Den blev opdrættet i Tosa (i dag Kochi) som kamphund. Det bliver den stadig brugt til i ulovlige hundekampe verden over.

Racen opstod i anden halvdel af det nittende århundrede. Racen stammer fra den indfødte Shikoku-Inu, en indfødt hund, der vejer omkring 25 kg og ca. 55 cm høj, og som ligner den europæiske Spids en lille smule. Den blev krydset med de europæiske hunderacer som Bulldog i 1872, Mastiff i 1874, St. Bernard, den tyske Pointer i 1876, Grand Danois i 1924 og Bullterrier. Målet var at avle en større og mere kraftfuld hund. Storhedstiden for tosa-avl var mellem 1924 og 1933, hvor der blev mere end 5.000 tosaer opdrættet i Japan.

>Til toppen<

Sarplaninac

Sarplaninic ( FCI # 41, Jugoslovenski Ovcarski Pas - Sarplaninac) er en hunderace af gruppen molosser og stammer fra det bjergrige område mellem Makedonien og Kosovo, hvor den har fungeret som en vagthund i århundreder. Sarplanina er navnet på bjerget, som hunden ellers relateres til.

Højde 58-60 cm og vægt 30-45 kg

>Til toppen<

Tornjak

Tornjak er en hunderace fra Bosnien-Hercegovina og Kroatien. Det er en hyrdehund, men uden sammen ligning med dansk hyrdehund.

Højde 58-72 cm

>Til toppen<

Fila brasileiro

Fila Brasileiro/ brasiliansk mastiff er en hunderace af molossertypen fra Brasilien. Det er en fuldvoksen mastifftype som er kendt for sit meget skarpe temperament, og primært benyttes som vagthund og selskabshund. Hundens mistænksomhed overfor fremmede kaldes på portugisisk for ojeriza. Fila betyder "bide fast" eller "holde i fast greb".

Vægt 40–70 kg

>Til toppen<

Sydrusisk ovtcharka

Sydrussisk ovtcharka (FCI #326, Ioujnorousskaïa ovtcharka) er en gigantstor hyrdehund, som stammer fra det Ukraine og sydlige Rusland. Men uden sammen ligning med danske hunde.

Højde 62- 65 cm og vægt ca. 50 kg

>Til toppen<

Dogo argentino

Dogo argentino har et stort massivt hoved med de små mørke øjne. Brystet er dybt og bredt. Halsen er meget muskuløs og har løstsiddende hud. Halen er tyk og lang. Benene er lige og muskuløse. Snudepartiet er bredt og snuden er sort.

I racens hjemland anvendes Dogoen stadig som en jagthund på storvildt, herunder vildsvin og puma. Argentina er et fattigt land, hvor ranchers er meget bekymrede for deres afgrøder mv. Vildsvinebestanden er stort og når de angriber afgrøder, giver det omfattende ødelæggelser. Vildsvin betragtes som skadedyr, og jagten er meget vigtigt, både for at redde deres afgrøder, og dels for kød, der er et vigtigt bidrag til familiernes overlevelse.

Dogoen har vist sig at være en overordentlig god sporhund.  

Dogo argentino vejer 42-45 kg og er 60-65 cm høj.

Pelsen er kort og glat. Dogo argentino har kun et lag pels.

Racestandarden foreskriver, at pelsfarven er hvid med sortpigmenteret næse; dog kan en sort aftegning omkring øjnene accepteres.

Pelsplejen er minimal, idet den kun kræver en gennembørstning en gang imellem.

Der er en risiko på 10 % døvheds rate for dogo argentino, hvor nogle hundene er ensidigt døv (et døvt øre, mens andre er binaurale døve (døv på begge ører). Ikke overraskende viser undersøgelser, at forekomsten af døvhed drastisk reduceres, når de anvendte avlsdyr har normal hørelse. Hoftedysplasi er også et almindeligt sundhedsproblem.

Dogo Argentino stammer, som navnet antyder, fra Argentina. Den blev fremavlet af Dr. Antonio Nores Martinez og hans bror Augustin Nores Martinez i provinsen Córdoba. De havde en vision om en storvildtjagthund, som kunne angribe, være modig og stærk nok til at jage puma, vildsvin og jaguar, mens de også ville have en hund, der kunne værne om hjemmet og fungere socialt inden for familien.

Dogoen blev fremavlet i 1920'erne og består af en blanding af ti forskellige racer, hvor basismaterialet bestod af tredive hunde af racen "the Old Córdoba Fighting Dog”, som var en frygtløs fighter. Racen som i dag er uddød, blev kun brugt og avlet til at kæmpe og dø i arenaen. "the Old Córdoba Fighting Dog", bestod af mastiff, engelsk bulldog, bullterrier og boxer, kamphundsinstinkt fra disse hunde blev tidligt avlet væk, og i stedet koncentreret sig om, hvordan man får hundene til at samarbejde.

>Til toppen<

De andre racer der blev krydset for at fremelske racen Dogo Argentino er:

Muskelhunde

Bullterrier

Engelsk Bulldog

Staffordshire bullterrier

Perro dogo mallorquin

Amerikansk staffordshire terrier – ulovlig i Danmark

Tosa inu – ulovlig i Danmark

Shar pei

Japansk Akita

Cane Corso Italiano

Boerboel – ulovlig i Danmark

Kendetegn for en Muskelhund.

En Muskelhund er en hund, der af statur er muskuløs og anses for at være farlig for øvrige dyr og mennesker.

Begrebet "muskelhund" har været kendt og anvendt i det danske sprog i længere tid, f.eks. bragte formiddagsbladet BT den 17. juli 2009 en artikel, hvor begrebet "muskelhund" blev benyttet. Begrebet "muskelhund" blev også anvendt i det danske Folketing i forbindelse med behandling af forslag til lov om ændring af lov om hunde i år 2013, hvor begrebet "muskelhund" blev anvendt sammen med begrebet "kamphund".

I kamphunde-kulturen anvendes steroider til at forøge muskelmassen på kamphundene. Foruden at udvikle hunden til en "muskelhund" gives steroider med henblik på at gøre hunden aggressiv.

Fællesbetegnelsen har været udsat for en del kritik, eftersom begrebet "muskelhund" er blevet knyttet til betegnelsen "farlig hund".

Ifølge Pernille Hansen fra Den Danske Dyrlægeforening er det etisk forkert at fokusere på hunderacen i stedet for adfærden. I stedet burde man se på hundens adfærd og se om racen rent faktisk er farlig.

Dyrenes Beskyttelse bryder sig ikke om betegnelsen muskelhund, idet det blot antyder, at hunden er muskuløs. Dyrenes Beskyttelse vil hellere anvende betegnelsen farlige hunde, der kan defineres som alle hunde, der er farlige. En farlig hund er en potentiel skadevoldende hund, og kan i princippet tilhøre en hvilken som helst hunderace.

 >Til toppen<

Perro dogo Mallorquin / Ca de Bou

er en mellemstor til stor størrelse molossisk hunderace med en stærk, kraftig, langstrakt bygning. Forskellen mellem kønnene er i hovedet, omkredsen er større hos hannen end hos tæver. Wikipedia (fra engelsk)

Temperament: Loyal, Selvsikker, Stille, Modig

Vægt: Hun: 30–34 kg, Han: 35–38 kg

Højde: Hun: 52–55 cm, Han: 55–58 cm

Engelske bullterrier

er kraftigt bygget, muskuløs, meget harmonisk og energisk, med et intenst, beslutsomt og intelligent udtryk. Det, der i dag eksteriørmæssigt kendetegner racen bedst, er downface og ægformet hoved. Det er lykkes at avle aggressiviteten ned i racen, den er ikke væk så derfor skal hvalpen have en fast, konsekvent og kærlig opvækst. Den skal have opgave som stimulere den mentalt. Den må aldrig komme i slåskamp. En Bullterrier gi`r sig aldrig, den slås til modstanderen er død.

Mentalitet:

Modig, livfuld, elsker sjov og leg. Ligevægtig og modtagelig for opdragelse. Selv om den er stædig, er den særdeles venlig over for mennesker.

Cane Corso Italiano

er oprindeligt avlet som forskellige typer arbejdshunde igennem flere hundrede år. Man brugte dem til at beskytte kvæget imod ulve, som vagthunde på gårdene og vildsvinejagt. Slagterne brugte også Cane Corsoen til at hjælpe med at fastholde kvæget, når der skulle slagtes. I dag bliver den bl.a. brugt som politihund i det sydlige Italien og i Sydamerika.

Cane Corso bør så tidligt som muligt miljø trænes på mennesker og nye steder. Den er en børnevenlig hund der også forstår sig godt med andre dyr i hjemmet. Cane Corso har brug for et kærligt og konsekvent hjem. Den har brug for daglige gåture, gerne i uvante miljøer hvor den kan få nye indtryk og dufte. Cane Corso bliver let usikker og dermed forsigtig og reserveret. Den sover meget og man bør ikke overbelaste hunden, med f.eks. lange løb eller løb ved siden af en cykel. Dette kan ødelægge hundens led på sigt på grund af dens tyngde.

Engelske bulldog

er velegnet som familiehund. Den er livfuld, ukompliceret og rolig. Den er godmodig og følsom, men er uforfærdet hvis situationen kræver det. Racen er meget hengiven og foretrækker at være sammen med familien. Er vagtsom, men ikke ligefrem en vagthund.

Bulldoggen er let at opdrage, men skal have en konsekvent behandling. Omgang med andre hunde er normalt uproblematisk. Den er en fremragende børnehund og er meget tolerant. Må dog ikke blive stresset. Racen er ideel til mindre aktive familier, fordi den ikke har behov for lange gåture. Bulldoggen er følsom for stærk varme, hvorfor det er vigtigt med skygge. Den er også følsom for kulde, et dækken på ved gåture om vinteren.

Staffordshire Bull Terrier

er loyal og hengiven overfor sin familie, og er særligt velfungerende med børn. Den trives med familielivet i by og på landet og nyder at dase i sofaen såvel som at gå lange ture. Den er energisk og evigt begejstret, uanset hvad den laver. Den er venlig af sind, følsom og intelligent.

Racen er frygtløs og nysgerrig på alt omkring den. Det er skønt i hverdagen, men det kan også betyde at ejeren skal tænke på vegne af hunden. Ser en Staffordshire noget spændende i horisonten, så tænker den ikke over om den springer 2 meter ned fra en altan eller løber ud over en vej. Derfor er det også vigtigt at træne en Staffordshire Bull Terriers impulskontrol. Den er uegnet som vagthund, og selvom den godt kan sige vov, når der kommer gæster, så er den generelt utroligt venlig overfor fremmede. Mange har oplevet indbrud, hvor overvågningen har vidst Staffordshire Bull Terrieren slikke og ville lege med tyven.

Shar pei

Rolig, selvstændig, loyal og hengiven over for hele familien, men den kan være lidt iagttagende i forhold til fremmede. Den er opmærksom, vagtsom og forsvarsberedt. Den er omgængelig i forhold til mennesker, men mindre tolerant over for andre hunde, og den viger ikke tilbage for et slagsmål, hvis den føler sig udfordret.

En aktiv og energisk hund, som kræver noget af sin ejer. Den har til skiftende tider virket som både vagt-, hyrde-, jagt- og kamphund, og den har bevaret mange af de instinkter, som var nødvendige for at udføre de opgaver, som var pålagt den.

En målrettet og meget tidlig socialisering er nødvendig for at dæmpe eventuelle tilløb til kamplyst. Den behøver hele livet en god menneskelig kontakt, mens motionsbehovet er behersket.

Livlig, samarbejdsvillig og glad for at lære, når blot det sker i korte, varierede og tempofyldte sekvenser afbrudt af leg. Pelsen mangler underuld, så racen kan være lidt kuldskær og uvillig til at bestille noget, når vejret er dårligt.

Højde: Hun: 46–51 cm, Han: 46–51 cm

Vægt: Hun: 18–25 kg, Han: 25–30 kg

Japansk Akita

En akita er en stor, kraftig og ofte lidt egensindig hund, der kræver en erfaren og konsekvent ejer, som er i stand til at håndtere den selvstændige og krævende race. Den er pålidelig over for sin familie og sammen med familiens børn, men den er tilbøjelig til at udfordre andre hunde.

En akitas jagtinstinkt er veludviklet, så man bør være varsom med at slippe den løs, medmindre man har fuld kontrol over situationen. Den er selvstændig, selvbevidst og søger konstant nye udfordringer. Bortset fra jagtudflugterne holder den god kontakt.

En akita er en stærk hund, som behøver en hel del motion og beskæftigelse. Opgaver, hvor den skal bruge sin næse, er på én gang mentalt stimulerende og beroligende. Har brug for nær social kontakt.

Akitaen er opmærksom, har en hurtig opfattelsesevne og er meget lærenem. Men den keder sig nemt, så opdragelsen kræver variation, stor opfindsomhed og godt lederskab, hvis interessen skal holdes fanget. Racen kræver en ejer med en hel del hundeerfaring.

Højde: Hun: 58–64 cm, Han: 64–70 cm

Vægt: Hun: 34–50 kg, Han: 34–54 kg

I 2010 blev der oprettet en såkaldt observationsliste over mulige muskelhunde med henblik på eventuelt senere forbud. Denne liste indeholdt hunderacerne:

Anatolsk Hyrdehund

Bullmastiff

Cane Corso Italiano

Cao fila de sao miguel

Dogo canario

Iberisk dogge

Maremma

Mastin español

Mastino napoletano

Polski owczarek podhalanski

Rottweiler

Staffordshire Bull Terrier.

Folketinget mente dog ikke i 2013, at det var relevant at opretholde denne observationsliste.

De syv hunde der i almindelighed anses som kamp- og muskelhunde, og som findes i Danmark i dag, er hunderacerne:

Amerikansk pitbullterrier

Tosa

Amerikansk Staffordshire terrier

Fila Brasileiro

Dogo Argentino

Amerikansk bulldog

Boerboel

Molosser:

Molosser er en gruppe af solidt byggede, store hunderacer, der alle nedstammer fra den samme fælles forfader. Navnet stammer fra Molossia, et område i det gamle Epirus, hvor den store hyrdehund var kendt som en Molossus.

Molosser har typisk kraftige knogler, hængeører, en relativt kort og godt muskuløs hals, og en kort snude.

Disse hunde blev brugt til krigs og kamphunde i antikkens tid (Mastifferne). Nogle til storvildtsjagt hvor hunden selv skulle nedlægge byttet. Nogle skulle vogte over gårdene/ejendommene.

Nogle blev brugt til at passe på kvægflokkene helt alene på meget øde egne (de helt store bjerghunde som bl.a. Kaukasisk hyrdehund) og er derfor ekstrem vagtsomme og meget selvstændige.

Mange Molosser er blevet brugt som vogtende hyrdehunde, læs derfor mere under vogtende hyrdehunde.               

New Foundlænderen er en undtagelse i denne gruppe. Den blev brugt som vandredningshund og er ikke specielt vogtende i sin adfærd.

Det var deres pligt at passe på flokken mod alle former for farer, og hundene tog deres job yderst alvorligt og forsvarede deres flok med livet som indsats.

Boxeren blev brugt til at jage vildsvin med.

Broholmeren til storvildtsjagt af vildsvin og bjørne samt vagthund.

Rottweileren blev udelukkende brugt til at vogte kvæg sammen med kvægdriverne samt passe på dem og deres ejendele.

Skt. Bernhard hunden er efterkommer af romerske krigshunde. Munkene brugte dem til at finde mennesker, som var faret vild i bjergene – altså som redningshund. Det er også en vagthund, og den menes at være i familie med bl.a. Sennenhunde, Rottweiler, New Foundlænder, og Mastiff.

Træning og håndterings tips.

Indkald

Gå pænt i line

Spor, alm. søge arbejde

Trække vægt, bære vægt

Hunden skal helst arbejde rundt om føreren.

Altid i line

Ingen trække eller ruskeleg, kampleg

let til stress, ingen jagt/løbe leg

træn i lukket/indhegnet område

træn mundkurv tidligt

pas på ved socialisering

Litteratur kilde:

Dansk kennelklub

Wikipedia

Åsa Ahlbom

Din hund, Hunderace i Sverige, hundens liv. Svensk, forlag Bonnier Fakta